Forside

Hvad der sker i dag, er historie i morgen.
Opdateret 16.11.17

Så er det nye medlemsblad udkommet.
Hent det som pdf her


Luther udstilling

I forbindelse med Kirkens Døgn d. 8 – 9. september  havde vi en udstilling i Abildhuset med forskellige ting, billeder og  trykte udskrifter fra vores kirkes historie.
Gerda havde også sørget for kaffe til de besøgende.

 

Hilsen bestyrelsen

 ____________________________________________________________

Som et nyt indslag vil vi her bringe nogle historier fortalt af en lokal – om dengang.
Se de første historier under Historier

Tredje historie er et historisk tilbageblik om Pejrups håndværkere og forretninger fra ca. 1945 til 1960 – fortalt af Henning Madsen.
Bragt i medlemsbladet nr.5 , 2003.

Når vi sådan går tilbage til dengang, hvor der virkelig var liv i de små landsbyer, gjaldt det selvfølgelig også i Pejrup.
Hvis vi starter fra en ende af, bliver det Skyttehuset (Nyhavevej 28), som hørte under Holstenshus.
Der boede engang én, der hed Carl Langballe. Han var magister. ”Det Fynske Forlag Pejrup” står der på en bog, jeg har, som han har skrevet. Det var en af de ting, som han bl.a. beskæftigede sig med.
Kresten på Bakken (Nyhavevej 26) var æggesamler og tobaksplanteavler.
I Bakkebo (Nyhavevej 22) boede Helga og Hans Nissen, der kørte lillebiler og lastbiler. Før dem boede maler Larsen med familie i huset. Jeg husker tydeligt maler Larsen. Han var noget af en spøgs fyr, når han kørte rundt i byen med sine malerpotter. Den årlige op-pudsning af slagter Laurits Olesens slagtervogn.
Jeg kan lige se vognen for mig henne i malerens værksted.

Slagter Olesen boede lige på den anden side af jernbanen (Nyhavevej 13). Et stort flot slagterhus efter datidens mønster med kølerum og det hele. 4 tønder land hørte også til stedet. Således var der også både køer og grise foruden hans hest, som var trækkraft til kødsalgsvognen. Han havde også en vogn til at hente grise og kalve i til slagtning fra bønderne på egnen. Dog når han hentede en kalv ved min far, der boede Nyhavevej 17, var det som regel med en trillebør. Salget af kød og fars foregik direkte fra slagterhuset. Han havde en ugentlig kødtur med ”Tulle” forspændt kødvognen.

Vi går lidt længere ned af vejen og skal lige ind til Marie sypige. (Nyhavevej 8). Hende skal vi snakke højt til, for hun hørte meget dårligt, men flinke mennesker var det. Der er jeg kommet meget.
Rasmus Rasmussen tømrermester (Nyhavevej 6) nabo til sypigen, var også bror til hende. Rasmus var en utrolig flink mand ved os børn. Han var også en dygtig håndværker, men nok ikke af de hurtige. Han havde lavet en stor kasse, som han havde på ryggen, når han   f. eks. skulle transportere glas ud til kunderne. Tænk på at al transport foregik jo på cykel.
Jeg er næsten sikker på, at de forskellige håndværkere i byen havde det meste af deres arbejde og indtjening inden for byens egne grænser. Turen går videre til Forsamlingshuset (Nyhavevej 1), hvor der har været holdt mange gode fester og arrangementer i tidens løb.

Vi går videre op mod stationen.
Lige før den boede Lars Christensen (Frederiksbergvej 15). Han havde taxa før krigen.
Jeg kan ikke huske, han har kørt i bilen, men har fået fortalt, at han kørte for bl. a. personer fra stationen til Sanatoriet, der dengang var et tuberkulosehospital. Det lå i Aastrup sogn nede ved Nakkebølle fjord.
Stationen (Frederiksbergvej 20) er en historie for sig, det var jo togenes storhedstid.
Der var virkelig liv på stationen den gang. To postbude gik ud herfra hver dag. Holstenshus havde deres egen ventesal. Der var også en vis hygge i ventesalen, når Fru Hansen lige havde lagt lidt kul på den store kakkelovn. Hver uge blev der samlet grise ind til Faaborg slagteri. Der var en særlig bygning til dette formål, hvor grisene blev samlet, inden de blev læsset i godsvognen til Faaborg. Om efteråret var der en særlig stor aktivitet ved banen med alle roevognene til sukkerfabrikkerne. Bønderne kom jo og læssede roerne fra deres kassevogn. I det hele taget var det jo en station med utrolig megen aktivitet. Håndværkerne skulle have leveret materialer til de forskellige gøremål. De kom både fra Vester Aaby, Aastrup og Ulbølle. Der var jo også gode forbindelser både til Odense og Nyborg og videre ud i landet.

En ting skal også med, og det er grusvognene om sommeren, det var et sikkert tegn på sommer. Det var materialer til baneterrænet.
En anden ting, som hørte med til stationen, var også de mange banearbejder ca. en 8-10 stykker, der havde deres arbejde her i området. Ja, det var virkelig en god ting at mindes, der var altid liv på stationen.

Så var der sadelmager Niels Pedersen lige over for stationen (Frederiksbergvej 29), han havde også altid travlt med seletøjet fra egnens bønder, særlig travlt var det jo nok ved høstens tid med alle bindersejlene. Han var også hjemmeslagter. Han havde fanden-rasme altid nok at gøre.
Nå, vi går videre på vores tur i byen. Vi skal lige en tur ind til Laura og Mathinus Jensen og have lidt leverpostej og et stykke spegepølse, de driver byens viktualiebutik (Frederiksbergvej 14), jo der var også sådan en fin butik her i byen.
Naboen var jo byens største forretning (Brugsen), som blev passet godt af uddeler Nielsen (Frederiksbergvej 12). Det var dengang alt kunne købes i brugsen, maling, hegnstråd, brædder ja alt, hvad bønderne havde brug for i deres daglige virke i landbruget.

Vi skal videre ind til gartner Bendtsen og have lidt grønsager (Frederiksbergvej 4). Det var hurtig overstået. Inden vi går ind til skomager Peder Rasmussen (Sølvbjergvej 5), skal vi lige have en ispind på hjørnet ved branddammen. Elna Banke (Sølvbjergvej 1) er nemlig begyndt at handle med is fra Faaborg Flødeis.

Nå, op på loftet ved skomageren og hente skoene, som har været her mindst i 14 dage. Det var jo ikke altid, de var færdige, når vi kom. Han havde jo også meget at se til. Når jeg nu lige er i nærheden af snedkeren Christian Rasmussen (Sølvbjergvej 9), vil jeg lige ind og se, om dækketøjsskabet snart er færdigt, han havde lovet det færdig sidste vinter. Han var næsten ikke til at få det færdig fra, men det var utroligt godt og første klasses arbejde, han udførte.

Erna Tanges far oppe bag ved købmanden (Pejrupvej 62) lavede i sin tid træsko.
Jeg skal lige have et par småting inde ved Vagner T. Pedersen, købmanden på hjørnet (Pejrupvej 60), de havde skam også ishus, som blev meget benyttet efter håndboldtræningen. Det var købmandens kone, der passede butikken.
Han havde cykelværkstedet at passe, og det blev også til knallerter, motorcykler og biler, der blev repareret her. På et tidspunkt var der også benzinsalg her.

Træskomanden Niels Peder Jyde (Pejrupvej 54) skal også lige nævnes. Foruden træskoene havde han også travlt med at tække huse rundt om på egnen. Det var et sted, jeg kom meget som dreng. Det blev jo brugt meget med træsko i landbruget.

Lidt længere nede af vejen havde vi andelsfrysehuset (Pejrupvej 43). Det var huse, som kom frem i alle landsbyer umiddelbart lige efter krigen. Et sted vi af naturlige årsager kom en del. Der var selvbetjening, men dog skulle vi bestille lynfryser, inden vi snakkede med hjemmeslagteren. Grisen skulle ca. 2 døgn i lynfryser, før de kom over i vores egen fryser. Lynfryseren bestilte vi ved Pouline Larsen – malerens kone. De var kommet herned at bo (Pejrupvej 41), grunden til frysehuset var købt fra deres have.
Hvilket årstal maleren er flyttet herned, kan jeg ikke huske. På svinget ved Niels Peder Banke (Pejrupvej 37) gik der en vej over til den gamle smedie, bag ved (Pejrupvej 39), men jeg husker ikke, hvornår den har været i brug.

Lige før banken Kejlbjerg ved svinget i engen, der var der en åben bæk, hvor vi drenge kunne drikke det rene vand, det fineste kildevand. Vi havde jo en lille flaske med vand beregnet til rengøring af tavlen i skolen. Den blev således også brugt til drikkeflaske. På det sidste sving lige før skolerne (Pejrupvej 28) boede der i huset også en træskomand. Jeg husker ham kun som Mogens træskomand.

Nu er vi faktisk ved at være igennem turen i byen, men har jo også besøgt alle vores håndværker og forretninger i byen, som alle hver især var med til at gøre byen og landsbyerne idet hele taget deres særpræg et godt liv for både store og små.

Skolerne fungerede som sådan indtil 1960. (Pejrupvej 13 – 15). Skolerne var jo med til at samle alle de små landsbyers liv også udenfor skoletiden. Det var således inden forsamlingshuset blev bygget et samlingspunkt til mange ting. Aftenhøjskole for byens borgere en gang om ugen i vinterens løb. Der var forskellige foredrag og en syskole, ungdomsskole med bl.a. regning og dansk var der også. En dejlig tid som man kun kan mindes med glæde og en tid, vi kom hinanden mere ved end i dag.

Jeg har glemt en ting. Senere i tiden fik vi også en murermester, han boede ved siden af snedkeren (Sølvbjergvej 11), Karl Ejner Hansen hed han.
Nu vi nævner murer, så boede der også en murer i Øxenhaverne, (Øxenhaverne 6). Han hed Lars til fornavn og hvis nok Andersen til efternavn. Lars murer husker jeg tydeligt, han kørte på en damecykel med en gul kasse på bagagebæreren til alle sine murer redskaber. Lars murer var også en dygtig violinbygger, som vi drenge kunne få ham til at spille på, når vi kom ud med søndagsavisen.

Min farfar var på sine gamle dage blevet bødker for egnens folk, og dem, som havde brug for et nyt kar, eller det gamle repareret.
Livet på landet var jo også ganske anderledes som i dag. F.eks. mødte vi jo dagligt de mange mælkevogne til Vester Aaby og Aastrup mejerier.
Pejrup Skytteforening, som eksisterede indtil ca. 1952, havde skydebane i Kløvesbanke. Der ude ved skoven var et sted, der blev meget brugt som legested med jordhuler og lignende ting. Der kommer nisserne jo også fra til juletræsfesten i forsamlingshuset hvert år 4.juledag.

Livet på landet var dejligt og anderledes og utroligt indholdsrigt. En tid som er dejlig at tænke tilbage på, og som gjorde det hele anderledes fra i dag. Der kunne selvfølgelig skrives meget mere om disse ting, men et lille tilbageblik, blev det da fra en ”indfødt ”Pejrupper”.

Henning Madsen